WeBible

1 - Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.

2 - Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.

3 - Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!

4 - Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!

5 - Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!

6 - Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! Sela.

7 - De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.

8 - Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟

9 - Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.

10 - Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.

11 - Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.

12 - Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.

13 - Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.

14 - Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. Sela.

15 - Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.

16 - De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.

17 - Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.